Koncert på Hempel Glasmuseum

Hempel Glasmuseum

 

På det smukke Hempel Glasmuseum ved Nykøbing Sjælland i Odsherred præsenterer ensemblet igen i år et flot program ved åbningen af Odsherred Kammermusikfestival.

 

 

Modstillinger i samtiden.

Programmets tre komponister er født indenfor syv år - 1857 til 1864 - de to i Frankrig den ene i Tyskland og herfra ophører også de fleste sammenfald. Alt er forskelligt - deres liv og virke og ikke mindst deres musik. Det er udgangspunktet for aftenens program at vise, hvordan disse samtidige musikalske modstillinger stadig kan udfordre og alligevel befrugte hinanden.

 

Claude Debussy skrev desværre ingen værker for Ensemble Storstrøms store besætning. Men så er det godt, at musikken her kan høres i arrangementer, som med stor indlevelse i Debussys klangverden og med stor forståelse for ensemblets særlige klanlige og musikalske udtryk er arrangeret af ensemblets pianist Jakob Westh og professor i komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Niels Rosing-Schow. Musikken får i disse arrangementer et andet udtryk end man er vant til at høre, men i disse arrangementer udfoldes den på måder som tro mod originalerne giver den mulighed for at udfolde sig på en helt ny måde.

 

Koncertens to originale værker af Koechlin og Strauss er ikke kun i besætning forskellige, trods det at de begge spilles af fire instrumenter. Det er ikke nødvendigt at gå ned i musikteoretiske detaljer for at være sikker på, at vi her har to af musikhistoriens helt store komponister. Forskellige i stil og udtryk, men ens i musikalsk udtrykskraft.

 

Hvordan nutidens publikum vil høre, vægte og helt sikkert nyde de musikalske forskelle og sammenfald vil sikkert være ligeså forskelligt, som de tre komponister og deres musik blev opfattet af deres jævnaldrende publikum.

 

En meget medrivende og stort anlagt koncert
med masser af førsteklasses musik!

 

Se mere i koncertkalenderen

 

 

Koncertkalender

Se vores kalender med kommende koncertdatoer!