Sommermusik på Fuglsang 2017

 

Velkommen til ”Sommermusik på Fuglsang 2017”!

 

KULTUR er altid blevet skrevet med store bogstaver på Fuglsang, og kulturen på Fuglsang har altid stået for en blanding af idérigdom, foranderlighed og tradition.

 

Der er sket meget på Fuglsang, siden vi sidste år med indvielsen af KUMUS kunne fejre Ensemble Storstrøms 25 års jubilæum.

 

Vi er her stadig alle sammen: Herregården, Fuglsang Kunstmuseum og Ensemble Storstrøm.
Men vi er her i nye strukturer og i nye samarbejdsrelationer. Hver for sig og sammen står de tre huse stærke og klar til fremtiden.

 

Vi i Ensemble Storstrøm har nu taget det store spring fra den historiske ramme i Herregårdens smukke sal til KUMUS, hvor vi sammen med Fuglsang Kunstmuseum skal skabe og rumme fremtidens formidling af billedkunst og musik.

 

Meget er velkendt og det samme, som publikum med rette kan forvente af ”Sommermusik på Fuglsang”, men meget vil også være nyt.

 

Det smukke område, den høje musikalske kvalitet, nærværet mellem publikum og musikere og tiden til fordybelse, vil altid være kernen i "Sommermusik på Fuglsang".
Festivalens program og form skal fremover afspejle, at den nye koncertsal i KUMUS er central for Ensemble Storstrøms virksomhed i hele Kulturregion Storstrøm.

 

Søndag formiddag kan publikum opleve forestillingen "Ingen vej tilbage", som ensemblet og skuespiller Jens Andersen også tidligere har betaget skoleelever i hele regionen med.

 

Den traditionsrige åbning foregår i år torsdag aften i Æblehaven ved KUMUS.

 

 

Vi glæder os til at byde publikum velkommen til ”Sommermusik på Fuglsang 2017”!

  

Se alt om festivalen, programmer, billetter, begivenheder etc. via menuen til venstre.

 

 

Overblik

Få det fulde overblik over
festivalens begivenheder!

KUMUS - lige ved Fuglsang!

Læs mere om KUMUS
- Ensemble Storstrøms hjemsted.