Nyhedsbrev 30. november 2016

RETTELSE!!!!

JEG BEKLAGER! LØRDAG I BANGS HAVE ER DEN 10/12

Ensemble Storstrøm og sopranen Louise Fribo afholder julekoncerter i hele regionen. Musikalsk julestemning garanteres for hele publikum!

www.ensemblet.dk

Ensemblet har i år inviteret en kær kollega og mangeårig samarbejdspartner med til julekoncerterne rundt i regionen.
Louise Fribo er kendt i brede kredse for sin vidunderlige lyse sopran og sit charmerende væsen.
Musikalsk favner hun bredt og sammen med Ensemble Storstrøm vil julekoncerterne med garanti byde på musikalsk underholdning for alle.

JULEKONCERT

Sopranen Louise Fribo og Ensemble Storstrøm har sammensat en musikalsk julegave til vores publikum.

Julen er traditionernes og overraskelsernes tid. så hvad der er i de musikalske pakker, det vil vi på ægte julemaner ikke afsløre. Men sikkert er det, at vi har fundet noget af den bedste julemusik fra både den klassiske og den populære musiks repertoire frem. Vi skal høre barokmusikkens inderligt smukke musik om julens vidunder, og mon ikke også vi skal ud og køre i kane med hvad dertil hører af bjældeklang.

Vi glæder os til sammen med publikum at pakke årets musikalske julegaver ud og lade tonerne bringe os i den helt rigtige julestemning.

KONCERTSTEDER

Vi har ikke egen julekoncert i KUMUS, men I kan finde os rundt i regionen.

Klik på dagene for at komme til vores koncertkalenderopslag, hvor man finder link til de forskellige arrangører:

Lørdag den 3/12 kl. 15.00 i Præstø Kirke

Søndag den 4/12 kl. 15.00 på Fuglsang Herregård

Mandag den 5/12 kl. 19.30 i Haslev Kirke

Lørdag den 10/12 i Bangs Have, Maribo

Torsdag den 15/12 kl. 19.30 på Rønnebæksholm, Næstved

JULECD

Har man ikke fået købt mandelgaven eller værtindegaven til en af juledagene, så har man ved koncerterne mulighed for at købe en af ensemblets cd’er.

Især julecd’en med ensemblet og Louise Fribo kan vi anbefale.

Bagsiden af julecd med Ensemblet og Louise Fribo

Kommer man ikke forbi en af koncerterne, kan man købe cd (cd’er) ved at kontakte ensemblet pr. mail info@ensemblet.dk eller tlf. 2967 1002.

Se den samlede liste af cd'er her.

NYTÅRSKONCERTER

Vi har sikkert alle travlt med at forberede os til julen…. Der skal pyntes op, der skal handles ind, der skal lyttes til julekoncerter, der skal bages og steges …. Ja, vi ved sikkert alle, hvad tiden skal gå med.

Men glem ikke at efter julen kommer det nye år – og i januar måned står det i NYTÅRSKONCERTERNES tegn med Storstrøms Symfoniorkester.

Igen kommer vi rundt i alle 5 kommuner – besøg vores koncertkalender for tid og sted.

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

Afmeld