Haslev stationsby 150 år

 

 

I efteråret 2020 kan Haslev fejre 150-års jubilæum som stationsby!

 

I den anledning danner Haslev Kirke rammen om en festkoncert, fernisering af ny udstilling og lancering af bogen "Haslevbilleder - en billedbog".

 

Ensemble Storstrøm har sammensat et flot program specielt til denne begivenhed bestående af dansk musik fra for ca. 150 år siden.

 

Tenoren Mathias Hedegaard er solist i Peter Heises betagende sangcyklus "Farlige Drømme" med tekster af Holger Drachmann - her i et meget smukt arrangement af Niels Rosing-Schow.

 

Mathias Hedegaard er sin generations førende fortolker af Danske Sange og Romancer og har på CD indspillet “Serenades and Romances” med DR Underholdningsorkestret/Adam Fischer, “Love Songs” med pianisten Tove Lønskov og “Carl Nielsen Kantater” med Aarhus Symfoniorkester/Bo Holten.
Modtager af bla Aksel Schiøtz Prisen 2006, Musikanmelderringens Kunstnerpris 2007, Brd. Hartmanns Pris 2009 og Prins Henriks Fonds Legat 2009.

 

 

 

Programmet suppleres blandt andet med Hornemans Aladdin-ouverture og den fine klarinettrio "Serenade, op. 24" af Emil Hartmann (fader til Bodil de Neergaard, frue på Fuglsang).

Koncertkalender

Se vores kalender med kommende koncertdatoer!