Åbningskoncert fredag kl. 19.30

 

En, to tre mesterværker!

 

Dette års åbningskoncert præsenterer tre mesterværker
- to kendte og et nærmest ukendt!

De to kendte udgøres af Ravels drømmende og utroligt farverigt instrumenterede "Introduktion og Allegro" for soloharpe og ensemble. Et kammermusikalsk mesterværk og et signaturværk for Ensemble Storstrøm - selvom det kræver en enkelt udenbys musiker i form af en violin mere.
Man bliver vist aldrig træt af at opleve dette stykke fransk impressionisme på koncert!

 

Det andet mesterværk er Beethovens klaverkvartet i Es-dur, opus 16. Måske mest kendt i versionen for fire blæsere og klaver, men klaverkvartetudgaven her giver så sandelig valuta for pengene . Beethoven når han er allermest fængende for øret!

Men koncertprogrammet byder også på et knap så kendt mesterværk, nemlig den stort anlagte fløjtekvartet af Beethovens gode ven, den tjekkiske komponist Anton Reicha.
Et nyt værk for Ensemble Storstrøm, men hvilken opdagelse!
Struktur, opfindsomhed og særdeles velklingende motiver.

 

Koncerten optages af DR P2.