Aftenkoncert, lørdag kl. 19.30

 

Masser af herlig musik!

Fra det omfangsrige program med hovedvægten lagt på Beethoven, skal her nævnes:

  • hans store klarinettrio "Gassenhauer"
  • delikat, enkel og smuk musik fra balletten "Prometheus"
  • og den fejende flotte ouverture "Kong Stefan"

De to sidstnævnte kan her opleves i en som sædvanlig yderst kompetent og veloplagt instrumentation udført af ensemblets pianist, Jakob Westh.

 

Derudover opføres Debussys "Danses - Sacré et Profane" - vel nærmest en harpekoncert med strygere. Impressionistisk musik fra øverste hylde
- komponeret samtidigt med "La Mer".

 

Og ikke at forglemme Kuhlaus formidable kvintet i D-dur for fløjte og fire strygere (med to bratcher!).
Et ambitiøst værk der på mesterlig vis udfordrer fløjten som instrument - og musikeren der betjener den!