Åbningskoncert, med solist Michala Petri

Festsalen på Herlufsholm

 

Herlufsholm

 

Vi byder publikum velkommen til en usædvanlig koncert.
Den første i en række af tre, hvor Ensemble Storstrøm besøger Næstved kommune.

 

 

Og vi lægger ud i Festsalen på Herlufsholm.

 

 

Ensemblet byder i den gamle festsal med den flotte loftsudsmykning på et afvekslende program, og gæstesolisten er blokfløjtevirtuosen Michala Petri.

Men først dukker nationalkomponisten Carl Nielsen op og det med strithår og sjove grimasser. Han komponerede de største symfoniske værker, skrev de sange vi alle kender, men han havde også en barnlig side. Carl kunne, på syngende fynsk, holde et helt selskab i gang med sine historier, og han elskede det uhøjtidelige. Hans Humoresque Bagateller siger først: Goddag, Goddag! Snurretoppen går i stå og afløses af En lille langsom vals. Sprællemanden (det kunne være ham selv), en Dukkemarch (vi er jo på en kaserne) og så trækker Carl spilledåsen op, og den lille Suite slutter med Spilleværket. Orkestrets pianist Jakob har sat orkesterfarver på de små klaverstykker. 



For nogle år siden rejste Michala Petri til Kina på en lang turné, og med i bagagen havde hun Pernille Sejlunds kinesisk inspirerede Butterfly Rain: Musik for blokfløjte og kinesisk fløjte. Nu har Pernille forvandlet det til en duet mellem blokfløjten og Svend Melbyes tværfløjte.

Foto: Eric Klitgaard



Når Michala herefter sætter sine egne variationer til den gamle folkevise
Mads Doss bliver luften ladet med elektricitet, og den lille koncert slutter også med energiudladninger: To satser fra Robert Schumanns Klaverkvartet i Es-Dur. Vi skal høre 3. satsens Andante og Finalesatsens Vivace.

 

 

Se koncertkalenderen for nærmere info om programmet

 

 

 

Se "Online" i menuen her til venstre for at følge med i koncerterne.