31. oktober 2019

Der står (snart) november i min kalender

...

forleden med flot regnbue...

www.ensemblet.dk





For børnene i indskolingen på Hyllinge og Karise skoler er der både
levende musikere og klassisk musik i vente,
når vi Besætter de to skoler de kommende dage.

Musikerne tager deres instrumenter under armen og besøger klasserne
- fortæller om sig selv, musikken og instrumenterne.
Nærheden mellem eleverne og musikerne er intens.
Det hele kulminere i en fælles koncert, hvor der også skal synges fællessang.

SÆSONPROGRAM

Oksen, Kammeret, Køkkenet og Toget

Det koger derude på Fuglsang!
Når Ensemble Storstrøm byder ind til musik fra det tyvende århundrede, er der fokus på det rytmiske!

Det bliver vist svært at sidde med fødderne i ro, når de otte musikanter ude ved Fuglsang giver den gas med musik af franske Milhaud, schweiziske Honegger, tjekkiske Martinů og danske Ole Buck. Med titler som Baren for de inaktive (Milhaud), hvor der angiveligt i musikken optræder en bookmaker, en dværg, en bokser og en transvestit og Køkken-revy med diverse spicy retter (Martinu), er der rettet an til en über-festlig koncert: Sambarytmer overtages af charleston og tango, og det hele krydres med hidsige jazzrytmer og en cello forvandlet på dagen til slagbas.

På trods af de isnende østenvinde, der fyger henover vores flade landskab, bliver det helt sikkert hot derude både i og fra KUMUS.

Inden hatten helt bliver blæst af, får vi også mere fredelige naturskildringer fra den lokale komponist Ole Buck, som også får sin zen-agtige, kontemplative musik opført i New York og andre store steder.  

Koncerter:

13/11 kl. 19.30 i KUMUS - billetter på billetto.dk

14/11 kl. 19.30 på Højskolen Marielyst
16/11 kl. 15.00 på Elvermose
17/11 kl. 16.00 i Tikøb Kirke
22/11 kl. 20.00 i Sognets Hus, Maribo
24/11 kl. 15.30 i Kompagnihuset, Næstved
25/11 kl. 19.30 i Haslev Kirke

OG DEREFTER

Til december bydes på julekoncerter

og til januar nytårskoncerter.

Se mere i koncertkalenderen.

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

 

Facebookikon

Afmeld