12. juni 2020

HER & NU koncert

Skønt Grieg-program





www.ensemblet.dk





Ensemble Storstrøm er tilbage efter et ufrivilligt corona-eksil

Ensemble Storstrøm er nu tilbage efter i mere end 2 måneder at være lagt ned af den verdensomspændende corona-virus, som har lammet bl.a. kulturlivet i hele landet. Vi tilbyder en række Grieg-koncerter - den første på hjemmebane i KUMUS.

Som den første koncert spiller ensemblet musik af den kendte norske komponist og pianist Edvard Hagerup Grieg (1843-1907). Griegs familie stammede på farens side fra England og moren, der havde studeret musik i Hamborg, var norsk.

Edvard Grieg har en helt særlig lokal tilknytning til Fuglsang, idet han ved flere lejligheder opholdt sig på Fuglsang Herregård, der var samlingssted for Danmarks mest kendte billedkunstnere og komponister op gennem 1900-tallet. Udover Grieg selv gælder det bl.a. navne som komponisten Carl Nielsen og maleren Uluf Rude.

Grieg er en af de få nordiske komponister, som har opnået verdensberømmelse, og blandt hans mest kendte kompositioner findes musikken til Henrik Ibsens ”Peer Gynt”. Ensemble Storstrøm har valgt at spille et uddrag af komponistens ”Lyriske stykker”, der oprindeligt består af 66 mindre klaverstykker. Ensemble Storstrøms pianist Jakob Westh har over en årrække arrangeret et antal af disse for ensemblet. Et udvalg af arrangementerne bliver spillet sammen med stykker i originalversionen, hvor arrangøren selv sidder ved flyglet.

Planlagte koncerter

5 koncerter bliver det til i løbet af ugen
- den første er den 21. juni kl. 15:00 KUMUS på Fuglsang
Billetter til koncerten i KUMUS kan købes på Place2Book.
Koncerten i KUMUS optages af DR P2.
Grundet omstændighederne udbydes et begrænset antal billetter, som på grund af samme omstændigheder opfordres til at købes på forhånd online (derved begrænses kontakt og smittespredning)

For øvrige koncerter se venligst ensemblets koncertkalender:
21. juni kl. 20:00 Sakskøbing Kirke
22. juni kl. 19:00, Herskabsstalden, Rønnebæksholm
24. juni kl. 19:30, Kultunariet Haslev
25. juni kl. 19:00, Sankt Nikolai Kirke i Nakskov

Du kan også læse mere om koncerten på ensemblet.dk

 

 

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

 

Facebookikon

Afmeld