23. marts 2021

ONLINE Forårsfestival
i den kommende weekend

”Corona”
er på alles læber.

"Man må sno sig"
- sagde ålen.

"MUSIK SKAL DER TIL"!
- siger vi.

www.ensemblet.dk

 Selvom der nu er lys forude for rigtige levende koncerter,
så må publikum stadigvæk ikke komme til os - men, så kommer vi til jer.
Vi vil gerne invitere os hjem i jeres stuer.
Find din bedste hyggekrog, husets bedste stol
eller det sted hvor lige du kan finde ro og mulighed for
at fordybe dig i 1, 2 eller alle 3 festivalkoncerter med klassisk musik.

Festivalen blev corona-aflyst sidste år og flyttet til i år.
Ingen kunne vist i deres vildeste fantasi forestille sig,
at vi igen i år ville blive begrænset i at komme ud med den musik,
som vi så gerne vil spille for jer.

 Plan A, B og C er for længst ændret.
Vi er nu gået i plan-d-dur og det er ganske vist!
Festivalen lever, når Næstved Kommune
i den kommende weekend danner rammerne
om Ensemble Storstrøms festival i 3 dage for fuld klassisk musik.

Sammen sætter vi fokus på nyt og gammelt.
"Spotlighten" gør nedslag på skønne muligheder,
smukke steder og varieret klassisk musik.
Gamle kendinge som komponisten Carl Nielsen er på programmet
- Tango Jalousi får vi også lov til at sidde og vippe med tæerne til. 

Musikken bæres frem af Ensemble Storstrøm,
som har inviteret gæstesolisterne Michala Petri på blokfløjte
og Bjarke Mogensen på accordeon med.
Søndag uropføres et nyt værk "ELEMENTER" skrevet
af den unge komponist Pernille Sejllund
til Michala Petri og Ensemble Storstrøm. 

 Følg med når vi sender online og direkte:

 Fredag 26/3 kl. 19.30 fra Festsalen på Herlufsholm
Via YouTube
Via facebook

 Lørdag 27/3 kl. 16.00 fra Holmegaard Værk
Via YouTube
Via facebook

 Søndag 28/3 kl. 15.30 fra Skt. Jørgens Kirke
Via YouTube
Via facebook

 På facebook kan du se teaser for forårsfestivalen.

Via ensemblet.dk finder du yderligere informationer om de enkelte koncerter og programmer.
Og vil du skabe koncertstemning med et trykt program,
kan det downloades via vores hjemmeside. 

Vi kan næsten ikke vente med at komme ud med dén musik,
der står vores hjerte så nært.

Rigtig god fornøjelse
og lad os sammen bevæges, berøres og begejstres.

 

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

 

Facebookikon

Afmeld